fbpx

Medicinstuderende på Aalborg universitet
Ida er 22 år gammel og har det seneste år været medicinstuderende på Aalborg universitet. Hun tilbragte en del af sin sommerferie med try medics på Zanzibar hvor hun var i hospitalspraktik på 3 forskellige lokale sygehuse. Ida har dagligt fulgt og observeret lægerne på hospitalerne, hvor hun samtidig har fået muligheden for at besøge forskellige medicinske afdelinger. Den kliniske erfaring, er hovedsageligt gennem observation af mentoren, som selvfølgelig har det fulde overblik samt ansvar over patienterne, men også for Ida og de andre studerende med Trymedics. Mentoren er tilgængelig hver dag under praktikken, og er erfarne læger som er dygtige til at lære fra sig.
Under sit ophold på Zanzibar har Ida besøgt følgende forskellige afdelinger, som har givet et bredt indblik i hvordan det er at færdes indenfor de mange forskellige medicinske felter. Det er en god måde at blive mere klar over, hvilken retning man ønsker at gå i fremtiden. De fleste læger specialiserer sig inden for at bestemt område, og med trymedics får du muligheden for opleve nogle af disse områder inden du senere vælger hvilken medicinsk retning du ønsker at forfølge. Netop denne specialisering kan forekomme svær for mange, og muligheden for at observere inden man vælger, er en rigtig god mulighed som kan gøre de fleste studerende mere sikre i deres fremtidige karrierevalg.

Unik erfaring i Afrika med Try Medics
Yderligere er det en unik erfaring, som er svær at danne sig i Danmark. Til dels skyldes dette, at denne form for praktik ikke tilbydes i det danske sundhedssystem før senere i løbet af medicinstudiet, men også fordi der er forskel på et dansk og et afrikansk sundhedssystem. Derfor vil man opleve nogle anderledes ting og blandt andet støde på tropiske sygdomme som ikke findes i Europa. Trymedics arrangerer et spændende og lærerigt forløb som enhver medicinstudernede bør opleve under sit studie. Kigger man på hospitalssystemet, kan man til dels drage ligheder til det danske sundhedssystem. Dog er der også væsentlige forskelle, især på tilgængelige ressourcer, som i Afrika ikke er på niveau med hospitaler som vi kender dem i Danmark. Intet desto mindre vil du på samtlige hospitaler på Zanzibar, møde utrolig kompetente læger, sygeplejerske, jordemødre, og tandlæger. Disse dygtige fagfolk brænder for deres job og for at gøre en forskel et sted, hvor der virkelig er brug for det. Disse vil også være dine mentorer under dit ophold i Afrika med try medics.

Forskellige formål med at rejse med Try Medics
Ligegyldigt om du er studerende eller ej, vil du via trymedics praktikophold danne dig relevant erfaring til forskellige formål. Det er klart, at studerende har anderledes formål med deres ophold en præ-studerende. Som studerende er du allerede kommet ind på studiet, og søger derfor studierelevant erfaring som kan kobles og bruges i sammenhæng med teorien fra dit studie. Det er altså en fed måde at kombinere din erfaring fra din igangværende uddannelse med erfaring i praksis, fra hospitalerne. Som udgangspunkt følger du hospitalspersonalet i deres daglige arbejde og lære fra dem, mens de agere. Det vil være muligt at blive tildelt opgaver under supervision af sin mentor og i relation til ens nuværende uddannelsesniveau. Det er vigtigt man som studerende, har etikken med under praktikken og ikke overskrider egne kompetencer. Du vil være i løbende dialog med din mentor omkring hvilke opgaver du kan påtage dig.

Som præ-studerende er der ofte et lidt anderledes formål med opholdet end hos dem som allerede er tilknyttet en sundhedsfaglig uddannelse. Vi oplever mange som tager afsted med ønsket om at danne relevant erfaring til ansøgning på en sundhedsfaglig uddannelse.
Andre er usikre på hvorvidt de ønsker at forfølge en karriere som læge, sygeplejerske, jordemoder fysioterapeut eller tandlæge og benytter observationspraktikken til at få et førstehåndsindblik i det medicinske felt. Det kan være svært at vide om man er villig til at bruge de næste mange år på skolebænken, uden at have haft indblik i faget man læser til. Opholdet er derfor en god mulighed for at danne et indtryk af det fag man har interesse for. Ligesom vi oplever at folk efter endt Try medics ophold forfølger en medicinsk karriere, oplever vi også få finder ud af at det ikke er den rette vej for dem. Ligeledes har vi også rejsende afsted på opholdet, som finder ud af at de fx skal være sygeplejerske og ikke læge eller omvendt.
På alle måder er opholdene lærerige og fungerer som en fornuftig vejviser til et fremtidigt studievalg eller specialisering.Vi oplever også at rejsende bruger opholdet inden studiestart, hvor man dermed har muligheden for at få indblik i ens kommende studie og hvor det kan føre hen. Det er en god måde at komme godt i gang med studiet på, og danne en god base af viden før studiestart.

Fælles oplevelser rundt om praktikken

En fælles nævner for alle rejsende, er at man rundt om praktikken, vil komme på sjove aktiviteter som tilbydes under opholdet. Aktiviteterne er til for at give dig et større indblik i din valgte destination. Vælger du en rejse til Zanzibar vil du I weekenderne have mulighed for at deltage på flere forskellige oplevelsesture rundt på øen. Der vil også blive arrangeret en safari tur til fastlandet i Tanzania, hvor du vil kunne opleve de vilde dyr på savannen. På opholdet til Uganda vil det ligeledes være muligt at komme på safari og der vil blive arrangeret en weekendtur til hovedbyen Kampala samt tur til Floden Nilen. På begge destinationer vil der nogle eftermiddage være arrangeret ture, som du og dine medrejsende kan tage på.

Vi oplever rejsende nyder godt af at kunne dele oplevelserne med medrejsende og der bliver skabt nye venskaber med en fælles interesse i det sundhedsfaglige felt. Man bør derfor ikke tøve med at tage på opholdet uden at kende andre på forhånd, da du vil få dig mange nye bekendtskaber. Vi oplever der hurtigt bliver skabt et godt sammenhold blandt rejsende.

Hvis du overvejer en sundhedsfaglig uddannelse og vil danne relevant erfaring inden ansøgning eller hvis du er studerende og søger et praktikophold, så læs mere på Try medics hjemmeside.